Uge 25

Nedenfor ser du en samling af medieomtaler om overgrebssager mod børn og unge

65-årige “Manden på cykel” for skærpet straf, men undgår forvaring

En 65-årig mand fra Midtsjælland, der var tiltalt for grooming, stalking, brud på tilhold og blufærdighedskrænkelse overfor fem børn, samt et forhold vedrørende anden seksuel omgang end samleje, er idømt to et halvt års fængsel.

Den 65-årige mand var tiltalt for voldtægt, blufærdighedskrænkelse, stalking, grooming og besiddelse af overgrebsmateriale.

De forurettede er fem mindreårige drenge.

Den dømte har flere domme bag sig for krænkelser af børn, og han har igennem flere år spredt stor utryghed i den landsby, han bor i.

Anklagemyndigheden havde anket dommen på to års fængsel fra Retten i Næstved med påstand om forvaring.

To af rettens medlemmer vurderede at forvaring var påkrævet, fire af rettens medlemmer vurderede at straffen skulle være tidsbestemt. 

Kilde: Ritzau og TV2

Læs mere her og her. Læs også et af ofrenes tanker om dommen her

En 14-årig pige blev forsøgt voldtaget i Frederiksberg Centret af en 37-årig mand sidste år

Ifølge anklagemyndigheden havde den 37-årige skrevet med pigen på Snapchat og forsøgt at lokke hende til indkøbscenteret en aften i marts 2025.

Politiet mener, at manden havde kondomer og glidecreme på sig, da han mødte op i centeret.

Det fremgår videre af anklageskriftet, at manden ikke mødte pigen, da han ankom.

I stedet blev den 37-årige konfronteret og tilbageholdt af en person, som havde udgivet sig for at være den 14-årige pige.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf til manden samt et forbud mod gennem internettet at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender ham.

Sagen skal for Retten på Frederiksberg senere på måneden.

Kilde: Se & Hør.

Læs indlægget her

45-årig mand, tog mod Malmø for at begå overgreb mod børn, men havde begået en lang række forbrydelser inden

Anklageskriftet er seks sider langt med i alt 12 forskellige forhold, der vidner om ufatteligt modbydelige seksualforbrydelser.

Forbrydelserne er ifølge tiltalen begået mod en handicappet mandlig beboer på et bosted, mindst en kvinde, en hund, en lille dreng og tre små piger – de sidstnævnte viste sig at være fiktive, men var dem, der endte med at få den 45-årige mand anholdt og varetægtsfængslet.

Manden havde nemlig aftalt med en, troede han, mor til tre små børn på hhv, 5, 8 og 11 år, og aftalt at begå overgreb mod dem. Det vidste sig at være en falsk profil der havde lokket manden i en fælde, og da den 45-årig steg ombord på toget til Malmø, havde profilen tilkaldt politiet for at anholde ham.

Kilde: Pressefoto

Læs indlægget her – advarsel om voldsom sag

Hjallerup-sagen om en 17-årig, der voldtog og dræbte 13-årig pige er anket til Højesteret

Anklagemyndigheden ville have 17-årige Elias Mahamed Isaaq Shegow idømt forvaring for at have dræbt og voldtaget en 13-årig pige. Nu skal sagen for Højesteret.

I sagen blev en 13-årig pige i marts 2024 voldtaget og dræbt af sin dengang 17-årige ekskæreste, og i både by- og landsret har anklagemyndigheden krævet ham idømt forvaring for drabet.

Men både by- og landsret har idømt ham en tidsbestemt straf, nærmere bestemt 12 år. I Højesteret vil Rigsadvokaten gentage sit krav om, at manden skal have en forvaringsdom.

Kilde Se&Hør

Læs mere her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *