Hvordan bliver seksuelle overgreb mod børn og unge dækket i danske medier?
2.797 medieomtaler. 148 unikke sager. 493 ofre. Men hvilke børn, overgreb og gerningspersoner bliver synlige i medierne – og hvilke forsvinder fra den offentlige fortælling?
For første gang nogensinde bliver mediernes dækning af seksuelle overgreb mod børn kortlagt i en rapport.
Child Abuse Watch medieanalyse 2025 er udarbejdet i et partnerskab mellem Fefeo – følger af seksuelle overgreb og Child Abuse Watch. Rapporten undersøger, hvilke sager der får offentlig opmærksomhed, hvem der bliver synlige i nyhedsbilledet, og hvilke mønstre der tegner sig i mediernes dækning.
Med udgangspunkt i 2.797 medieomtaler fra 2025 undersøger rapporten 148 unikke danske sager. Analysen giver et indblik i mediernes fortælling om seksuelle overgreb mod børn – og peger samtidig på betydelige blinde vinkler.
Rapporten bliver udgivet den 18. november, som er FN’s internationale dag til forebyggelse af og heling efter seksuel udnyttelse, seksuelle overgreb og seksuel vold mod børn. På engelsk: World Day for the Prevention of and Healing from Child Sexual Exploitation, Abuse and Violence.
Hvad viser rapporten?
Medierne spiller en central rolle i vores forståelse af seksuelle overgreb mod børn, men omtalerne afspejler ikke altid virkeligheden. Nogle sager bliver gentagne gange dækket, mens andre aldrig bliver en del af den offentlige samtale.
Child Abuse Watch medieanalyse undersøger blandt andet:
- Hvor mange sager om seksuelle overgreb mod børn og unge danske medier har omtalt.
- Hvilke geografiske områder der bliver synlige i mediedækningen.
- Hvem børnene og de unge er, når deres køn og alder fremgår.
- Hvem gerningspersonerne er, og hvordan deres køn og alder fremstilles.
- Hvilke medier der dækker flest sager.
- Hvor stor en del af mediedækningen der handler om retssager og domme.
- Hvilke dele af overgrebsområdet der er underrepræsenterede i mediernes fortælling.
Udvalgte hovedfund
- Kun 5 % af anmeldte seksualforbrydelser rammer medierne. Mediedækningen udgør kun en lille del af det samlede billede.
- Hver femte offers sag i medierne: Omtrent hver femte offer i de registrerede anmeldelser indgår i mediedækningen.
- 25,1 års aldersforskel er der i gennemsnit mellem offer og gerningsperson i de sager, hvor begge aldre er kendt.
- 55,1 % af landets kommuner er repræsenteret i mediedækningen. Det betyder samtidig, at næsten halvdelen ikke har en medieomtalt sag i analysen.
- 44,6 % af gerningspersonerne havde en familiær relation. Og det er altså de fleste overgreb, der bliver begået af en tæt på barnet
- 13 % af gerningspersonerne er under 18 år. Unge gerningspersoner fylder dermed i mediebilledet, men deres rolle og omfang rejser spørgsmål om, hvorvidt dækningen afspejler forskningen.
- 98,1 % af de omtalte gerningspersoner er mænd.
- 18,07 % fagpersoner: Omtrent hver 5. gerningsperson er en fagperson med en professionel relation til det barn, der blev udsat for overgreb
- 1,4 % præster: To af de 156 omtalte gerningspersoner var præster.
- 13 år: Så ung var den de fleste ofre, når alderen fremgår af mediedækningen.

Mediernes billede er kun et udsnit
Rapporten viser, at mediedækningen ikke nødvendigvis afspejler det samlede billede af seksuelle overgreb mod børn og unge.
Nogle geografiske områder er næsten fraværende i mediedækningen. Unge gerningspersoner fylder mindre, end forskning på området tilsiger, og drenge som ofre er relativt mere synlige i medierne end i andre opgørelser.
Det rejser spørgsmål om, hvordan mediernes udvælgelse af sager påvirker vores forståelse af seksuelle overgreb, og om bestemte forestillinger og stereotyper bliver fastholdt gennem den måde, historierne fortælles på.
Når retssagen slutter, fortsætter barnets historie
En væsentlig del af mediedækningen følger sagerne gennem politi og retssystem. Anholdelser, sigtelser, retssager og domme skaber konkrete begivenheder, som medierne kan formidle.
Men for barnet er historien ofte langt længere.
Behovet for støtte, behandling og hjælp kan fortsætte længe efter, at en dom er faldet, og mediernes opmærksomhed er forsvundet.
Rapporten stiller derfor også spørgsmålet: Får vi gennem medierne tilstrækkelig viden om barnets perspektiv, konsekvenserne af overgrebet og livet efterfølgende?
Hvorfor undersøge mediernes dækning?
Seksuelle overgreb mod børn skal kunne omtales åbent og ansvarligt, hvis vi som samfund skal blive bedre til at forebygge, opspore og handle.
Medierne har stor betydning for den offentlige samtale og for vores forståelse af, hvem der udsættes for overgreb, hvem der begår dem, og hvordan overgrebene finder sted.
En systematisk kortlægning af mediedækningen kan bidrage til at identificere blinde vinkler og skabe et mere nuanceret grundlag for forebyggelse, bekæmpelse og hjælp til børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.
Om Child Abuse Watch medieanalyse 2025
Child Abuse Watch medieanalyse 2025 er udarbejdet af Fefeo – Følger efter overgreb – og Child Abuse Watch.
Rapporten er baseret på medieomtaler indsamlet gennem medieovervågningstjenesten Overskrift og omfatter danske mediers omtale af seksuelle overgreb mod børn og unge i 2025.
Analysen undersøger ikke forekomsten af seksuelle overgreb, men kortlægger hvilke sager der bliver en del af den offentlige fortælling, og hvilke mønstre der kan identificeres i mediernes dækning.
Rapporten er den første udgivelse i et nyt, frivilligt analyseinitiativ, der har ambition om løbende at følge mediernes dækning af seksuelle overgreb mod børn.

Udgivet: 18. november 2026
Udgiver: Fefeo – følger efter overgreb og Child Abuse Watch
